uafhængig oversigt over hjælp ved alkoholproblemerNår en læge eller en alkoholrådgivning skal danne sig et indtryk, bruger de som regel et fast sæt spørgsmål. Det mest udbredte hedder AUDIT og er udarbejdet af Verdenssundhedsorganisationen. Det er ikke en prøve, man består eller dumper; det er en måde at få talt om det hele i stedet for kun om mængden.
Herunder står de tre ting, spørgsmålene kredser om. Der er ingen pointtabel her, fordi en pointgrænse uden den samtale, der hører til, kan komme til at sige noget forkert. Læs spørgsmålene, og læg mærke til, hvilke af dem der er ubehagelige at svare på.
Om mængde og hyppighed
Hvor tit drikker du alkohol — dagligt, et par gange om ugen, et par gange om måneden, sjældnere? Hvor mange genstande bliver det til på en almindelig dag, hvor du drikker? Og hvor tit bliver det til mange genstande ved samme lejlighed?
En genstand er den mængde, der bruges som regneenhed: en almindelig øl, et glas vin eller en enkelt snaps. Det fylder omtrent det samme alkohol.
På borger.dk stod de officielle anbefalinger, da siden blev hentet den 18. september 2026: højst ti genstande om ugen og højst fire genstande på samme dag. Det er den grænse, myndighederne bruger til at beskrive lav risiko. Den siger ikke i sig selv, om der er opstået en afhængighed — det gør de næste spørgsmål.
Om kontrol
Er det inden for det seneste år sket, at du ikke kunne stoppe igen, når du først var begyndt? Er det sket, at du ikke fik gjort det, du skulle, fordi du havde drukket? Og har du haft brug for noget at drikke om morgenen for at komme i gang efter en tung aften?
Det sidste spørgsmål vejer tungt. Et behov for alkohol tidligt på dagen peger på, at kroppen er begyndt at mangle den, og det hører sammen med abstinenser.
Om følgerne
Har du haft dårlig samvittighed eller fortrudt noget dagen efter? Har du haft aftener, du ikke kan huske? Er du selv eller en anden kommet til skade, fordi der var drukket? Og har nogen, der kender dig — en ven, en i familien, en læge — sagt, at de synes, du drikker for meget?
Det sidste spørgsmål stilles, fordi omgivelserne ofte lægger mærke til det før den, det handler om.
Hvad kan svaret bruges til?
Svarene er ikke en diagnose. En diagnose stilles af en læge eller en behandler, og den kræver en samtale. Det, du får ud af at gennemgå spørgsmålene, er noget andet og lige så brugbart: et overblik, du kan tage med videre.
Peger et eller to af svarene den forkerte vej, er det ofte nok at skære ned og se, om det kan lade sig gøre. Kan det ikke lade sig gøre i praksis, er det i sig selv et svar.
Peger flere af svarene den forkerte vej — særligt dem om kontrol og om morgengenstanden — er der grund til at tale med nogen om det. Ikke fordi noget er afgjort, men fordi det er her, hjælp gør mest gavn og er lettest at bede om.
Hvor går man hen med det?
Egen læge er det korteste sted at begynde. Lægen kan tage de blodprøver, der viser, hvordan kroppen har det, og kan henvise videre.
Kommunens alkoholbehandling kan kontaktes direkte og uden henvisning, og man kan være anonym. Andre veje til hjælp gennemgår, hvad der findes, og hvad de enkelte steder kan.
Vil du helst tale med nogen, der selv har været det igennem, holder selvhjælpsgrupperne åbne møder, hvor man kan sidde og lytte uden at sige noget. Sådan finder du et AA-møde forklarer hvordan.
Mærker du kramper, forvirring eller hallucinationer, når du holder op med at drikke, er det akut. Ring 112.