Sådan foregår et møde

Et møde i en selvhjælpsgruppe ligner ikke en behandling og ikke et foredrag. Det er en time, hvor en halv snes mennesker på skift siger noget om, hvordan de har det, og hvor de andre lytter uden at svare igen.

Formen varierer fra gruppe til gruppe, men hovedtrækkene er de samme over hele landet.

Anonymiteten

Man præsenterer sig med fornavn. Efternavn, arbejde og adresse er der ingen, der spørger om, og der føres ingen liste over, hvem der har været der.

Til gengæld gælder det den anden vej også: det, andre fortæller i rummet, bliver i rummet. Det er den ene regel, alle grupper håndhæver, og den er grunden til, at folk tør sige noget.

Genkender du en fra dit arbejde eller fra din by, siger man ikke noget om det udenfor. De fleste nævner det ikke engang inde i rummet.

Hvordan timen er skruet sammen

En fra gruppen leder mødet. Det er ikke en behandler; det er et medlem, der har påtaget sig opgaven for en periode.

Mødet begynder som regel med, at der bliver læst noget op — en kort tekst fra foreningens litteratur eller dagens emne. Derefter går ordet rundt. Nogle steder taler man i den rækkefølge, man sidder, andre steder melder man sig selv.

På et speakmøde fortæller ét medlem sin egen historie i længere tid, og de andre lytter. På et nykommermøde er emnet tilrettelagt efter dem, der lige er kommet til.

Til sidst er der ofte en fælles afslutning, og bagefter bliver der som regel drukket kaffe. Det er der, de fleste samtaler foregår.

Hvad man gør

Man taler om sig selv. Det er hele ideen: hver enkelt fortæller, hvordan det ser ud indefra, og de andre får lov at genkende det eller lade være.

Man taler i sin egen tid og holder op igen. På de fleste møder er der ikke nogen, der stopper en, så det er op til den, der taler, at holde øje med, at der også er tid til resten.

Man må gerne sige nej tak. Kommer turen til dig, og du ikke vil sige noget, siger du det, og så går ordet videre. Det sker på hvert eneste møde.

Hvad man ikke gør

Man giver ikke råd. Ingen skal fortælle en anden, hvad han eller hun bør gøre, og der bliver ikke kommenteret på det, den forrige sagde. Det kan virke koldt første gang og er det ikke — det er netop det, der gør det muligt at sige noget svært højt uden at få det vendt og drejet bagefter.

Man afbryder ikke. Man diskuterer ikke religion eller politik. Og man tager ikke andres historier med ud af lokalet.

Hvis du bare vil lytte

Det er tilladt, og det er almindeligt. Sig til den, der leder mødet, at du gerne vil sidde med og lytte, eller sig det, når turen kommer til dig. Ingen spørger hvorfor.

Du må også gå igen undervejs. Er det for meget, rejser du dig stille og går. Det bliver bemærket, men ingen løber efter dig, og du kan komme igen næste gang uden at forklare noget.

Første gang handler mest om at finde ud af, hvordan der er. Det er sjældent første møde, der afgør noget. Sådan finder du et AA-møde forklarer, hvordan du finder et i nærheden.

Hvis du ikke selv drikker

Pårørende er velkomne på de åbne møder, men de har også deres egne. Der står mere under Når en, du holder af, drikker.