uafhængig oversigt over hjælp ved alkoholproblemerNår en ægtefælle, en forælder, et voksent barn eller en ven drikker for meget, bliver det ofte den pårørende, der holder sammen på resten. Det er også som regel den pårørende, der først søger efter oplysninger.
Denne side handler om din situation, ikke om den andens.
Sådan ser det typisk ud
Meget går med at holde øje. Hvor meget er der drukket i dag, hvordan er tonen, hvad skal aflyses, hvad skal forklares væk over for arbejdet eller familien. Det tager plads, også når der ikke sker noget.
Mange oplever, at deres eget humør følger den andens forbrug, og at der ikke rigtig er nogen at tale med om det. Nogle holder op med at invitere folk hjem. Andre bliver ved med at stille krav og løfter, der ikke bliver holdt, og bliver trætte af det.
Det er ikke et tegn på, at man har båret sig forkert ad. Det er sådan, det som regel udvikler sig, når afhængighed står i et hjem.
Hvad du ikke kan
Du kan ikke drikke en anden ædru. Du kan ikke tale, true, tigge eller elske en anden til at holde op, og du kan ikke styre mængden ved at gemme flasker eller ved at tælle med.
Du er heller ikke årsagen. Afhængighed opstår ikke af et skænderi eller af en dårlig periode i et forhold, og den forsvinder ikke, fordi forholdet bliver bedre.
Det lyder hårdt at læse. Det er også lettelsen i det: opgaven med at få den anden til at stoppe er ikke din, for den kan ikke løses udefra.
Hvad du kan
Du kan sige, hvad du ser, uden at gøre det til en anklage. Konkrete sætninger virker bedst: hvad der skete, og hvad det gjorde ved dig. Det er ikke en samtale, man tager, mens der er drukket.
Du kan holde op med at dække over det. Sygemeldinger, undskyldninger til svigerfamilien og regninger, der bliver betalt i stilhed, får følgerne til at forsvinde for den, der drikker, og de er ofte det, der ender med at få nogen til at søge hjælp.
Du kan sætte grænser, der handler om dig selv frem for om den anden: hvad du siger ja til, hvor du overnatter, hvornår du går. En grænse, der kun kan holdes, hvis den anden opfører sig ordentligt, holder sjældent.
Og du kan søge hjælp for din egen skyld. Det kræver ikke, at den anden er klar, og det kræver ikke, at du har besluttet, hvad der skal ske med forholdet.
Al-Anon
Al-Anon er et fællesskab for pårørende til en, der drikker. Det er ikke en del af behandlingssystemet, og det er ikke en rådgivning; det er mennesker i samme situation, der mødes og taler om, hvordan de selv har det. Møderne bygger på de samme principper om anonymitet som selvhjælpsgrupperne for dem, der drikker.
Foreningens side er al-anon.dk, hvor der også er en mødesøgning. Siden blev hentet og virkede den 18. september 2026. Der er desuden en telefon:
- Telefon: 7020 9093
- Åbent: mandag til fredag 10.00–13.00 og 18.00–21.00
Oplysningerne stod på foreningens forside den 18. september 2026.
Kommunen
Det er kommunerne, der har ansvaret for alkoholbehandlingen. Det står på borger.dk, hentet den 18. september 2026, og samme sted står, at du som pårørende kan henvende dig til kommunen — også hvis den, der drikker, ikke selv ønsker behandling. Flere kommuner har tilbud, der er tilrettelagt for familier.
Andre veje til hjælp gennemgår, hvad der ellers findes.
Når der er børn
Børn i et hjem, hvor der drikkes, tager ofte meget på sig og siger sjældent noget selv. Kommunen har tilbud til dem, og skolen eller sundhedsplejersken kan være vejen ind. Det er ikke en anmeldelse at spørge om hjælp.
Er du selv vokset op med det og først mærker det nu som voksen, hører du også til hos Al-Anon.
Hvis det bliver akut
Holder den, der drikker, brat op efter et stort og langvarigt forbrug, kan der komme abstinenser. Kramper, forvirring eller hallucinationer er en akut tilstand — ring 112. Det samme gælder, hvis personen ikke kan vækkes.
Er der vold eller trusler i hjemmet, er det politiet, der skal ringes til. Det gælder uanset, hvad der er drukket.